Oplev glæden ved at fremvise welshponyer og cobs lige fra shows og avlsvurdering, til rideklasser og young handler.
Fremvisning, bedømmelse og championater for Welshponyer og Cobs.
Faglig avlsvurdering af racetype, bygning, bevægelse og helhed.
Engelske rideklasser med fokus på ponyens kvaliteter under rytter.
En mulighed for børn og unge for at vise deres evner i håndtering og fremvisning.
Uanset om du vil deltage eller blot opleve de walisiske ponyer, kan du finde kommende shows, kåringer og andre aktiviteter i vores kalender.
Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark er en landsdækkende avlsforening, der siden 1965 har samlet mennesker med en fælles passion for Welsh ponyer og cobs. Foreningen arbejder for at bevare og udvikle racen, fremme et sundt og målrettet avlsarbejde og udbrede kendskabet til Welsh ponyen og cobben i Danmark.
Gennem kåringer, shows, dyrskuer, clinics, medlemsaktiviteter og andre arrangementer skaber foreningen rammerne for både avlere, ejere, ryttere, kuske og alle andre med interesse for racen. Men foreningen er mere end avl og arrangementer. Den er også et fællesskab på tværs af geografi, generationer og måden, vi hver især bruger vores Welsh på.
Foreningen bæres i høj grad af frivillige kræfter. Medlemmer over hele landet lægger hvert år mange timer i bestyrelses- og udvalgsarbejde, shows, kåringer, kommunikation, medlemsaktiviteter og de mange praktiske opgaver, der får en forening som vores til at fungere. Det er det frivillige engagement, der gør det muligt at skabe aktiviteter, formidle viden og udvikle foreningen.
Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark lever hele året rundt gennem de mennesker, der bruger deres tid, viden og energi på at få tingene til at ske og på at skabe det fællesskab, der binder os sammen.
Læs mere om foreningen her ->