Welsh Pony & Cob
Avlen i Danmark

Denne side indeholder foreningens persondatapolitik, som beskriver, hvordan vi behandler og beskytter personoplysninger for vores medlemmer.

Stambogsføring

Beskyttelse af oplysninger i forbindelse med stambogføring for welsh ponyer og cobs i Danmark.

Udstillinger

Sikker behandling af dine personlige data, når du deltager med dine ponyer ved udstillinger.

Arrangementer

Tryg håndtering af oplysninger om ejere og opdrættere i forbindelse med foreningens arrangementer.

Persondatapolitik

For ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”
Henvisninger til ”vi”, ”vores” eller ”os” betyder i denne meddelelse ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark” Vi er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, når du som medlem eller gæst gør brug af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”, og de services der tilbydes, og tilstræber, at du føler dig tryg ved vores behandling af dine personoplysninger. Vi behandler personoplysninger om dig i henhold til denne persondatapolitik og gældende lovgivning.

Persondatapolitik

  1. Hvornår indsamler og anvender vi dine personoplysninger
    Vi indsamler oplysninger om dig i følgende tilfælde:
    a) Når du indmelder dig som medlem af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”, eller udøver medlemsaktiviteter.
    b) Når du tilmelder dig som medlem af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark” eller ønsker at gøre brug af vores aktiviteter indsamles en række oplysninger om dig for at kunne administrere dit medlemskab og/eller din brug af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”, samt for at kunne tilbyde og levere relevante services til dig.
    Ligeledes bruges dine oplysninger for at kunne besvare konkrete henvendelser fra dig, for at kunne gøre dig opmærksom på særlige medlemstilbud samt for at kunne modtage til og frameldinger til aktiviteter og arrangementer. I denne forbindelse indsamles alene nødvendige oplysninger om dig, som for eksempel navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse. Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun, såfremt du frivilligt har oplyst dem, for eksempel ved udfyldelse af tilmeldingsblanket, deltagelse i et arrangement eller oprettelse af en aftale relateret til ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”.
  2. Hvornår videregiver vi dine personoplysninger
    Vi kan i visse tilfælde videregive de personoplysninger, som der behandles om dig. Dine personoplysninger kan f.eks. blive videregivet til:
    a) Leverandører, som vi samarbejder med for at yde services til dig i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller din brug af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark” for eksempel leverandører af services, tjenester og support (inklusiv når dette relaterer sig til medlemstilbud), herunder SEGES;
    b) Øvrige tredjeparter i forbindelse med administration af dit medlemskab og/eller brug af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”.
    c) eller hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.
    Videregivelsen vil kun ske i det omfang og til dem, det er nødvendigt for at kunne udføre den tjeneste, som du anmoder om, for eksempel i forbindelse med tilmelding til aktiviteter og arrangementer eller i forbindelse med oprettelse af et medlemskab hos os.
  3. Navn og kontaktoplysninger deles mellem vores medlemmer via ”WelshData”.
    Oplysninger om din eventuelle hjemmeside vil være offentlig tilgængelig på vores hjemmeside.
  4. Hvordan beskytter vi dine personoplysninger
    Vi har tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at dine oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Vores sikkerhedsprocedurer og -processer bliver løbende revideret for at sikre rimelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og vi kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er fuldstændig beskyttet mod nogen, som forsætligt forsøger at omgå vores sikkerhedsforanstaltninger for at få adgang til oplysningerne. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
  5. Hvilke rettigheder har du
    Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som vi behandler om dig, kan du rette henvendelse til bestyrelsen. E-mailadresser og telefonnumre fremgår af foreningens hjemmeside www.welshponyer.dk. Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Hvis det viser sig, at disse
    oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode os om at rette, blokere eller slette disse oplysninger. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling. I denne forbindelse gøres opmærksom på, at dit medlemskab hos os er betinget af, at du afgiver de i vores indmeldelsesblanket påkrævede oplysninger, der er nødvendige for, at registrere dig som medlem samt administrere dit medlemskab.
  6. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger
    Hos os gemmes dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne levere de services, tjenester og ydelser, som du har bedt om, så længe det er nødvendigt for et berettiget formål (såsom administration af dit medlemskab af ”Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark”, eller i så lang tid som det er
    påkrævet i henhold til lovgivningen.
  7. Hvad sker der, når vi ændre denne persondatapolitik
    Vi opdaterer kontinuerligt denne persondatapolitik for at sikre, at præsenterer dig med så præcis information som muligt, samt for at sikre at overholder gældende lovgivning. Dette medfører, at vi løbende vil opdatere og ændre denne persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via email. Den til enhver tid gældende version af denne persondatapolitik vil være opslået på vores hjemmeside www.welshponyer.dk
  8. Henvendelser og spørgsmål
    Du skal være meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig, – e-mailadresser og telefonnumre fremgår af foreningens hjemmeside www.welshponyer.dk

Søg


OM FORENINGEN

Drevet af passion.
Båret af frivillige

Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark er en landsdækkende avlsforening, der siden 1965 har samlet mennesker med en fælles passion for Welsh ponyer og cobs. Foreningen arbejder for at bevare og udvikle racen, fremme et sundt og målrettet avlsarbejde og udbrede kendskabet til Welsh ponyen og cobben i Danmark.

Gennem kåringer, shows, dyrskuer, clinics, medlemsaktiviteter og andre arrangementer skaber foreningen rammerne for både avlere, ejere, ryttere, kuske og alle andre med interesse for racen. Men foreningen er mere end avl og arrangementer. Den er også et fællesskab på tværs af geografi, generationer og måden, vi hver især bruger vores Welsh på.

Foreningen bæres i høj grad af frivillige kræfter. Medlemmer over hele landet lægger hvert år mange timer i bestyrelses- og udvalgsarbejde, shows, kåringer, kommunikation, medlemsaktiviteter og de mange praktiske opgaver, der får en forening som vores til at fungere. Det er det frivillige engagement, der gør det muligt at skabe aktiviteter, formidle viden og udvikle foreningen.

Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark lever hele året rundt gennem de mennesker, der bruger deres tid, viden og energi på at få tingene til at ske og på at skabe det fællesskab, der binder os sammen.

Læs mere om foreningen her ->

Morten Thers

Formand


Overordnet foreningsansvarlig
SEGES
Internationalt udvalg
WPCS

formand@welshponyer.dk

+45 2627 0846